Kvalitets- og miljøcertificering

Them Andelsmejeri er certificeret efter standarden IFS (International Food Standard). Endvidere har vi fokus på vores miljøindsats og derfor opbygget et miljøledelsessystem efter ISO 14001. Procedurerne er  integreret i vores kvalitetsstyringssystem.    
 
I dagligdagen praktiserer vi miljøledelse, som skal sikre, at hele virksomheden konstant optimerer en miljøbevidst adfærd med en række indsatsområder:
-Reduktion af vandforbruget og mængden af processpildevand
-Reduktion af energiforbruget til produktion og transport
-Reduktion af CO2-udledning
 
Intet går til spilde
Produktion af gulost efterlader forskellige biprodukter. Fløden afsættes til andre danske mejerier og bliver bl.a. anvendt til Lurpak smør. 
Vallen, som tidligere primært blev anvendt til dyrefoder, videreforarbejdes i dag til forskellige proteinprodukter.